Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Knaphed på sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen: Hvordan får vi bedst muligt tilknyttet udenlandske læger og sygeplejersker i Danmark?

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet inviterer til et seminar med fokus på udfordringer og muligheder for tilknytning af udenlandsk uddannede læger og sygeplejersker i Danmark. Formålet er at invitere til dialog og debat om nationale og lokale erfaringer med tilknytning af udenlandsk uddannede sygeplejersker og læger i Danmark, herunder relevante praksis og politiske tiltag. Seminaret vil også bruges til at kortlægge et netværk af repræsentanter fra sundhedsmyndigheder, organisationer, forskning, fagforbund og civilsamfundsorganisationer med interesse for tilknytning af udenlandsk uddannede sygeplejersker og læger.

Program:

13:15 – 13:20: Velkommen v. adjunkt Tania Dræbel, Københavns Universitet

13:20-13:40: Introduktion. Nuværende og kommende behov for sundhedspersonale i Danmark, Norden og globalt v. lektor Dan Meyrowitsch og professor Karsten Vrangbæk, Københavns Universitet

13:40-13:50:  Sociologiske perspektiver på migranter og deres veje og vildveje v. professor Kristian Larsen, Københavns Universitet

13:50-14:10: Diskussioner ved bordene

14:10-14:25: Opsamling på diskussion v. adjunkt Jane Brandt Sørensen, Københavns Universitet

14:25-14:35:    Lokale tiltag for tilknytning, Region Nord

14:35-14:45:    Lokale tiltag for tilknytning, Region Sjælland

14:45-14:55: Regulering af udenlandsk sundhedspersonale, Styrelsen for Patientsikkerhed

14:55-15:15 Te- og Kaffe i kombination med “Tal med en fremmed”. Tal med en person, som du ikke allerede har talt med. Sammen med din kaffe-partner, formuler 1-2 spørgsmål som kan diskuteres i panelet. Spørgsmål må gerne tage afsæt i de foregående præsentationer.

15:15-15:25: Foreningen af danske kvindelige læger af 1948

15:25-15:35: Levet erfaring blandt udenlandsk uddannet læger og sygeplejersker v. adjunkt Tania Dræbel, Københavns Universitet

15:35-15:45: En personcase

15:45-16:15: Panel diskussion Udenlandsk uddannede læger og sygeplejersker i Danmark - Muligheder og udfordringer v. moderator lektor Signe Smith Jervelund, Københavns Universitet

16:15: Afrunding v. professor Karsten Vrangbæk, Københavns Universitet

Seminaret afvikles på Panum Instituttet, Holst Auditoriet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, tirsdag d. 21.  maj, 2024, fra 13:15-16:15.

Deltagelse i seminaret er gratis, men tilmelding er påkrævet, da der er et begrænset antal pladser. Tilmelding skal ske senest den 20. maj til Sif Vange (sif.vange@sund.ku.dk).